Zipolite

Yehaaaa.

Bor i en cabana ca 20 meter fra stranden og om morgenen, slaar vi oejnene op til Stillehavets boelger. Det her er livet - i hvert fald i en umanerligt afslappende udgave.

Vi bliver 2 dage mere her i strandbyen. Vi lejer cabana af en gammel amerikaner-knark, der ligner kojak paa en prik og det er rart at fordoeje alle de oplevelser som rammer os kontinuerligt og ofte.
Mexico er et rart sted i forhold til Belize, som var meget fattigt og Guatemala, hvor der generelt var en trykket stemning.

Idag koerte vi med Kojak's haandlanger Tino paa ladet af hans truck til den naermeste by Pochutla. Fantastisk stemning - rare og smukke mexicanere og ingen leben for turisternes skyld, men meget sydlandsk/graekenlands-agtig smaabystemning, med et leben der ikke kunne andet end at charmere.
Her er tonsevarmt, og selv Stillehavet er en lunken, men sjov omgang med 3 meter hoeje boelger og masser af leg!

Zipolite ligger mellem Escandido og Puerto Angel pa den syd/vestlige side af Mexico og selve stranden er beliggende med klipper i hver ende beboet af de mest fantastiske smaa-cabanas i alle former for oeko-stil, med kaempe droemmefangere, fakler om aftenen og smaa charmerende barer og masser af god mad. Ind mod landet er alt daekket af et stort groent og frodigt taeppe og junglebjerge saa langt oejet raekker. Maelkevejen har aldrig vaeret mere tydelig end den fremstaar paa himlen, blandt hyppige stjerneskud og en konstant rumlen fra boelgebruset, der efter noegle dage er blevet til et meditativ mantra, der laegger sig trykt i baggrunden...

Idag har hovedet vaeret en smule tungt, efter strandfest igaar! Blev hurtigt gode venner med een af bartenderne - Emanuel, der introducerede mig for den lokale Mescal. En drik uden alkohol i den gaengse forstand, men med champagnelignende tendenser, der fik gang i dansebenet :-)
Hang ud med en mexicansk udgave af Christopher Walken, der sammen med sin kone ejer den restaurant vi spiste ved tidligere paa aftenen.
Aftenen kunne ikke have vaeret endt bedre, og for mit vedkommende, bl.a. med stjernekig paa stranden lige foer daggry ;-)

Den 20. tager vi natbussen fra Pochutla til Mexico City - et ride paa en 13 timers tid. Der i den mexicanske metropol skal vi moedes med Luis - en gaev mexicaner, der nok skal vise os byen fra sine bedste sider. Han er ogsaa en varm fortaler for Mescal, saa det skal nok blive festligt, men der skal ogsaa vare tid til Frida Karlo museet og andet kulturelt paa den lidt mere akedemiske og knap saa festlige maade, for i San Fransisco, som vi flyver til den 24., moedes vi med Lotte og en svensk pige - Malin, jeg moedte i DK for noget tid siden. Malin bor i San Fransisco, og det er jo et godt grundlag for at faa varmet festmusklen op til Burning Man, som starter den 28. august...

Jeg vil proeve at faa smidt flere billeder op imorgen, og maa hellere til at slutte for nu, ellers kommer den rare aeldre bestyrer med de smilende guldtaender og insisterer paa at servere endnu en cerveza.

hola guapos og guapas....